DANISH CRAFT BEER SINCE 2009

Coisbo Beer vinder Ny Nordisk Øl sammen med Falsled Kro

Date: 12. June 2014 Category: , ,

Coisbo Beer og Falsled Kro – Vinder Konkurrencen Ny Nordisk Øl 2014

Under ølfestivalen i København i forrige weekend blev der endnu en gang lagt mærke til Coisbo Beer. Anders Coisbo har i samarbejde med køkkenchef Per Hallundbæk fra Falsled Kro udviklet deres bud på Ny Nordisk Øl.

Konkurrencen Ny Nordisk Øl 2014 der blev afgjort af publikum via SMS stemmer, blev vundet af Coisbo Beer, med den til lejligheden bryggede øl Coisbo Batch TEN – Pale Ale 4,4%, der bl.a. er brygget på kvæder og krydderurter fra køkkenhaven på Falsled Kro.

33% af alle stemmer faldt på Coisbo Batch TEN, som brygmester Anders Coisbo og Per Hallundbæk fra Faldsled Kro har udviklet ud fra ønsket om at bruge ingredienser fra den fynske køkkenhave i øllet.

Brygmester Anders Coisbo fortæller om prisen: ”Vi kan slet ikke få armene ned. Sidste weekend vandt vi 9 medaljer ved Commonwealth Craft Beer Cup i USA, I februar gjorde vi rent bord ved Dublin Craft Beer Cup, og nu vinder vi Ny Nordisk Øl 2014 ved Ølfestivalen i København. Fantastisk – 17 medaljer på 4 måneder.”

Anders Coisbo fortsætter: ”Ny Nordisk Øl prisen er for os noget særligt, da den repræsenterer præcis det vi gerne vil, nemlig at nytænke og udvikle gode øl, med afsæt i hvor vi kommer fra. ”

Hvis denne historie har vakt din interesse, så kontakt os, og vi sender en smagsprøve på Coisbo Beers øl. Vi kommer selvfølgelig også meget gerne forbi til en snak eller fx prøvesmagning i studiet.

Om Coisbo Beer

Stifteren af Coisbo Beer, Anders Coisbo, startede sin karriere som hobbybrygger med en 50-liters kedel i garagen. Siden har Anders Coisbo bestået uddannelsen som diplombrygger, og øl fra Coisbo Beer brygges i dag på større anlæg, som Anders lejer sig ind på. Coisbo Beers første øl på gaden var Urban Haze, en Pale Ale med hyldeblomst. Urban Haze er blevet en stor succes og var den første af sin art på markedet i Danmark.

Coisbo Beer brygger udelukkende sine øl på gode råvarer med respekt for håndværket. Coisbo Beer tænker helhed med særlig fokus på brug af specielle malttyper, der bidrager med kompleksitet og stor fylde til øllet. Det endelige resultat er specialøl af høj klasse, der henvender sig til den kvalitetsbevidste forbruger.

Top